• Nyhed

Sportsdirektør bekræfter: Liverpool interesserede i nordmand

Sander Berge
Getty Images
Annonce

Liverpool har et godt øje til Sander Berge. Det bekræfter sportsdirektøren i nordmandens belgiske klub Genk

Der har været flere spekulationer, og nu skulle den være god nok – Liverpool er interesserede i norske Sander Berge.

Bekræftelsen kommer fra Genks sportsdirektør Dimitri De Conde, som ikke har i sinde at skjule mange informationer om rygterne vedrørende sin midtbanestjerne.

“Vi ved også, at Liverpool følger ham. Klopp snakkede med knægten efter kampen på Anfield, hvor han lykønskede ham for præstationen,” siger Genk-bossen i følge Mirror.

De Conde fortæller i samme vending, at der ligeledes er interesse fra Napoli, men man vil meget gerne hold på Berge for at hjælpe klubben til en bedre placering i ligaen. Der er dog ikke meget at gøre, hvis de store klubber kommer og banker på døren.

 

“Det er situationer, vi ikke kan forudse. Vi er fokuserede på sæsonen og håber at holde på Sander indtil maj. Hvis en topklub som Napoli er seriøs, vil vi sætte os ned og forhandle.”

I følge Transfermarkt har Berge en markedsværdi på 165 millioner kroner.

Loading