• Nyhed

Spydige bannere pryder København: UEFA Mafia!

Getty Images
Annonce

Hverken FC Københavns manager Ståle Solbakken eller klubbens fans er tilfredse med UEFA’s beslutning om at udelukke fans fra onsdagens EL-kamp

Når FC København onsdag aften tager imod Istanbul Basaksehir i Europa Leagues ottendedelsfinaler, bliver det uden den vanlige opbakning fra lægterne.

UEFA har nemlig forbudt tilskuere at komme på stadion i samtlige kampe i Europa League og Champions League. Og det er ikke ligefrem en beslutning, som er faldet i god jord hos FC Københavns fans.

I løbet af natten til onsdag er flere bannere blevet sat op rundt om i København med et helt klart budskab.

Teksten “UEFA Mafia” pryder de mange bannere, som altså er at finde mange steder i København inden aftenens kamp.

View this post on Instagram

UEFA mafia – the pandemic of football!

A post shared by Sektion 12 København (@sektion12kbh) on

Utilfredsheden bunder især i, at Istanbul Basaksehir i de to holds første møde fik lov til at spille med tilskuere på lægterne, inden corona-epidimien nåede sit højeste.

Det mener fans, men også FC Københavns manager Ståle Solbakken, er unfair.

“Da vi spillede ude mod Celtic i februar, anså vi virusset som en lille influenza, der ville gå væk. 14 dage efter lukkede Danmark ned, og vi skulle til Tyrkiet. Nu har Uefa så taget en beslutning, så de er fri for noget ansvar. Sådan er det. Men det er svært at sige, at det er sportsligt fair,” udtaler nordmanden til BT.

Basaksehir vandt den første kamp 1-0, og FC København skal derfor vinde aftenens kamp for at have mulighed for at gå videre til kvartfinalerne, hvor Manchester United efter alt at dømme venter.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.