Ståle erkender: Det bliver et udfordrende efterår

Ståle Solbakken, FCK, Fc København

FC København skal fra nu af og frem til jul både spille Superliga og Europa League-gruppespil, og det bliver en udfordring, vurderer Ståle Solbakken

Efter en stærk start på den nye sæson trods flere salg og indkøb i sommerens transfervinduet, er FC København løbet ind i en svær periode.

Løverne har nemlig tabt deres tre seneste kampe til henholdsvis Riga FC, AaB og senest Hobro.

Torsdag venter det første opgør i Europa League-gruppespillet, og manager Ståle Solbakken erkender, at der skal andre boller på suppen i den kamp end i de foregående, hvis de tre point skal i hus.

“De seneste kampe har vi ikke været på det niveau, vi skal være på og det skal vi få styr på inden torsdag,” udtaler nordmanden til FC Københavns hjemmeside og fortsætter:

Ståle Solbakken, FC København

Ståle: Meget, meget bedre anden halvleg

FC Københavns manager Ståle Solbakken er ikke tilfreds med Løvernes første halvleg, men roser til gengæld holdets udtryk i de sidste 45 minutter 

“Der er mange forklaringer og årsager på, at det har været en vanskelig periode for os, og at der er udsving i vores præstationer, men det kan vi ikke bruge til noget. Vi skal skabe resultater, og det mener jeg også, at vi har holdet til, selvom det bliver en udfordrende opgave at holde os til både europæisk og i 3F Superligaen.”

Solbakken slår desuden fast, at københavnernes hjemmekampe i Europa League bliver essentielle.

“Vi ved, at alle hold, der er med i europæiske gruppespil, har kvaliteter, og det har Lugano helt sikkert også. Men vi har ambitioner om at skabe en god europæisk sæson, og at vores hjemmekampe bliver vigtige i forhold til mulighederne for at gå videre,” lyder det fra manageren, som tilføjer:

“Derfor skal vi gå efter at komme fra land med en sejr, og det har vi også fornuftige muligheder for, hvis vi rammer det niveau, vi kan.”

Opgøret mellem FC København og Lugano spilles torsdag klokken 18.55.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her