• Udtalelse

Ståle hjælper i en svær tid: Inviterede kaptajnen på middag i privaten

Zeca, FC København
Getty Images
Annonce

Det er hårdt at være langt hjemmefra, især når flytrafikken er lammet. Det må FCK-anfører Carlos Zeca sande, og derfor trådte manager Ståle Solbakken til

Coronatiden er vanskelig tid at leve i, selv for vellønnede fodboldspillere. Således også for F.C. København-kaptajnen, der må lide det afsavn ikke at kunne se sine børn hjemme i Grækenland, så længe flytrafikken er lammet.

De mentale udfordringer, spillerne kæmper med i en sådan en tid, er naturligvis noget, som FCK-manager Ståle Solbakken har for øje, og denne situation med Carlos Zeca. Det fortæller nordmanden til B.T., der også kommer ind på, hvordan han har støttet sin anfører i denne svære tid.

“Jeg havde selv Zeca hjemme til middag hos os forleden dag – med to meters afstand. Han er jo i en situation, hvor han ikke kan se sine børn. Vi må alle forsøge at tage vare på hinanden og få en så god hverdag som mulig inden for de retningslinjer, der er lagt.”

Det vides endnu ikke hvornår 3F Superligaen kan genoptages, men eventuelle løsninger diskuteres på et videomøde i morgen, mandag.