• Nyhed

Ståle i tæt dialog med N’Doye: Vi ringer til hinanden på Facetime

Dame N'Doye, FC København
Getty Images
Annonce

Dame N’Doye sidder stadig udenfor oven på sin operation, men Ståle Solbakken holder tæt kontakt med den aldrende stjerne

Med kontraktudløb til sommer, er det stadig uvist om Dame N’Doye fortsætter i FC København i næste sæson. Den 35-årige angrebsprofil blev for godt en måned siden opereret, og meget tyder på, at udfaldet af det indgreb vil afgøre fremtiden for den spillende klublegende.

Manager Ståle Solbakken fortæller nu, at han er i tæt kontakt med N’Doye i den svære tid. Men nordmanden understreger også, at han ikke får særbehandling på rund af hverken status eller alder.

“Få har haft flere samtaler med N’Doye i hans skadesperiode, end jeg har. Vi ringer til hinanden på Facetime, og han ved, at jeg passer på ham. Men samtidig har jeg altid behandlet alle lige, når det kommer til præstationer. Uanset om du hedder Grønkjær eller N’Doye eller Bøving ​– eller Delaney eller Zanka, da de var unge. Det ved de,” udtaler Solbakken til BT.

FC København genoptager deres Superliga-sæson mandag, hvor en tur til Lyngby er på programmet. Læs mere om Dame N’Doyes operation herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.