• Udtalelse

Ståle om stopper: Han er måske klar til udlandet næste år

Victor Nelsson, FC København
Getty Images
Annonce

Victor Nelsson har spillet en stor rolle for FC København i denne sæson, og cheftræner Ståle Solbakken kan ikke afvise, at han bliver solgt i løbet af 2021

FC København har været ramt af skader i denne sæson, hvor flere af klubbens største profiler har misset et hav af kampe.

Andre spillere har derfor måtte tage ansvaret, og en af dem er Victor Nelsson. Forsvarsklippen har spillet ikke mindre end 50 kampe på nuværende tidspunkt, og Ståle Solbakken ser et stort potentiale i ham.

“Hierarkiet på holdet har været meget anderledes, når spillere som Fischer, Bjelland, N’Doye og Boilesen har været så meget væk, og derfor har Victor også gennemgået en hurtigere udvikling end han ellers ville. Der er altid ekstremt store krav til FCK fra fansene og medier, og det lærer man også meget af at skulle håndtere i en sæson som denne, så med et år mere i FCK, er han givetvis klar til det store udland,” siger Solbakken til klubbens hjemmeside.

FC København møder FC Nordsjælland på søndag i sæsonens sidste opgør.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.