• Nyhed

Ståle: Tydeligt at Wind og Holse har et godt kendskab

Ståle Solbakken
Getty Images
Annonce

FC København-træner Ståle Solbakken havde store roser til hans to unge offensive profiler efter 2-1 sejren over SønderjyskE

FC København vandt tidligere i dag med 2-1 over SønderjyskE. Både Jonas Wind og Carlo Holse var begge i startopstillingen for FCK.

Efter kampen satte FCK-træner Ståle Solbakken ord på kampen.

“Vi spillede fantastisk i den første halve times tid og skabte 4-5 kæmpe chancer, ligesom Jonas nok burde have haft et straffespark, men jeg er ikke så bekymret, for vores angribere har scoret mange mål hidtil i sæsonen,” sagde Ståle til FCK’s hjemmeside og fortsatte:

“I dag spiller vi med to årgang 99’ere i Jonas og Carlo, som tydeligvis kender hinanden godt fra Talentafdelingen. Carlo har også fået mere hår på brystet efter sit ophold i Esbjerg, og han og Jonas har en god indbyrdes forståelse fra årene i Talentafdelingen.”

FCK og Solbakkens næste kamp er på tirsdag, når de danske mestre rejser til Beograd og det første opgør mod Røde Stjerne i Champions League-kvalifikationen.

Loading