• Offsite

Statistik: Andelen af spillere af egen avl i Superliga-klubbernes efterår

AaB
Getty Images
Annonce

Talentarbejdet er en stor del af dansk fodbold, men hvilken af Superliga-klubberne har givet mest spilletid til spillere af egen avl i løbet af efteråret?

I Danmark lever de fleste klubber af at udvikle egne spillere for senere at sælge dem for profit.

Det er en ofte anvendt forretningsmodel i et Danmark, hvor det ikke altid er lige let at drive en fodboldklub. Vi ser eksempelvis modellen til perfektion i FC Nordsjælland, der spytter det ene store talent ud efter det andet.

Men er Farum-klubben egentlig den Superliga-klub, der giver mest spilletid til spillere af egen avl?

Med egen avl betyder det, at en spiller har tilbragt tre år i en klub, mens de var i alderen 15 til 21 år. Procentsatserne er andelen af spilminutter til egne spillere siden 1. juli 2019.

AaB – 52,7 %
Esbjerg fB – 40,0 %
Lyngby BK – 32,4 %
OB – 30,2 %
Silkeborg – 29,2 %
FC Nordsjælland – 25,7 %
FC Midtjylland – 24,3 %
Randers FC – 23,3 %
Brøndby IF – 9,0 %
FC København – 7,7 %
SønderjyskE – 3,7 %
AGF – 3,4 %
Hobro IK – 0,0 %

Statistikkerne fra analyseinstituttet CIES viser altså, at AaB topper listen i Danmark med hele 52,7 %, hvilket betyder, at over halvdelen af alle spilminutter hos nordjyderne har været givet til spillere af egen avl.

Mange havde måske forventet at se FC Nordsjælland længere oppe på listen, men grunden til det relativt lave tal kan skyldes, at visse spillere stadig er får unge til at tælle med, mens nogle af klubbens afrikanske spillere ikke har været i klubben i tre år og derfor heller ikke tæller med.

Du kan se, hvordan Superligaens klubber ligger i forhold til gennemsnitsalder lige her.

Loading
x