• Nyhed

Statistik: FC Midtjylland-stjerne skaber flest chancer i Superligaen

Getty Images
Annonce

Evander er med længder den spiller i Superligaen, som har skabt flest chancer i efteråret. Lucas Andersen er nummer to men et godt stykke efter FCM’eren

Der kan ikke herske tvivl om, at man er yderst tilfredse med efteråret i FC Midtjylland.

Forud for forårssæsonen fører man Superligaen med et forspring på fire point ned til FC København, og både defensive og offensive profiler har brilleret i den første halvdel af sæsonen.

En af dem er Evander, som både tegnede sig for en række assists, men også flere mål. Desuden skabte brasilianeren et hav af chancer for sit hold. Det viser en statistik fra 3F Superligaen.

Det lykkedes nemlig Evander at skabte intet mindre end 67 chancer i efteråret, hvilket er 24 mere end Lucas Andersen, som er nummer to på listen.

Herefter følger FC Nordsjællands Mikkel Damsgaard, FC Københavns Viktor Fischer og AGF’s Casper Højer Nielsen.

Ulvene indleder foråret med en hjemmekamp mod Lyngby, og her har Evander altså muligheden for at udbygge sin føring i antallet af skabte chancer.

Loading
x