• Udtalelse

Steinlein om corona-virus: Jeg frygter sportslige konsekvenser

FC Midtjylland vs Osmanlispor FK - UEFA Europa League Playoff 1st Leg
Getty Images
Annonce

Corona-virussen sætter folk i karantæne landet over, og Claus Steinlein frygter, at det kommer til at ramme Superligaen

Superligaen har i den netop afsluttet runde måtte spille uden tilskuere. Det har været en nødvendighed for at hæmme spredningen af corona-virussen.

Det har kostet manglende indtægter hos klubberne, og direktør i Divisionsforeningen, Claus Thomsen, fortalte tidligere mandag, at det kostede klubberne omkring 20 millioner kroner pr. runde.

Det er dog en helt anden bekymret, der rumsterer i Claus Steinleins hoved, afslører han nu i et interview med B.T.

“Jeg synes sagtens, at det kan foregå på denne måde. Rent faktisk ser jeg ikke noget alternativ. Det eneste, jeg frygter, er, at det kan få sportslige konsekvenser,” siger Claus Steinlein og fortsætter:

“For hvad nu hvis en klub pludselig får sat otte spillere i corona-karantæne og derfor efterfølgende får så elendige resultater, at det ender med nedrykning? Degradering fra Superligaen vil i et økonomisk perspektiv have meget alvorlige konsekvenser.”

Fire Superliga-spillere er indtil videre blevet sat i karantæne. En af dem er Joel Kabongo fra Brøndby IF, som dog er skadesramt og derfor ikke aktuel i de blågules trup.

Hele 77 fans er ligeledes blevet sat i karantæne, efter Thomas Kahlenberg var på Brøndby Stadion i forgående uge.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.