• Nyhed

Sterling vil bryde kedelig stime mod Manchester United: Jeg vil skyde meget mere end ellers

Raheem Sterling
Getty Images
Annonce

Raheem Sterling har aldrig scoret mod Manchester United, og det vil han rigtig gerne ændre på i lørdagens lokalderby

Raheem Sterling havde engang et kedeligt ry hængende over sig. Ingen var i tvivl om den unge englænders enorme potentiale, men hans manglende kølighed foran mål betød for mange, at han ikke hørte helt i toppen med spillets største stjerner.

Det har dog ændret sig voldsomt over de sidste sæsoner, hvor Sterling har scoret mål på samlebånd for både Manchester City og England. Men en evig rival driller stadig kantspilleren. I 16 møder med Manchester United for Liverpool og City er det nemlig utroligt nok aldrig lykkedes for Sterling at score.

Bekymrer den statistik Sterling? Egentlig ikke så voldsomt, men han er klar til ændre på situationen i lørdagens lokalderby.

“Jeg ville sige ja og nej (om det går ham på, red.). Først nej, for jeg plejede ikke at tage målscoring så alvorligt, men også ja, for nu gør jeg,” udtaler han til Sky Sports.

“At se, at jeg ikke har scoret mod dem i 16 kampe er et reelt wake-up call. Jeg vil ikke lægge pres på mig selv og spille kampen som normalt med et øje på at score. Jeg vil tage mange flere skud end jeg normalt gør.”

“Det er er et mentalitetsskifte. I omklædningsrummet plejede jeg altid at tænke: ‘Hvad skal jeg gøre mod højrebacken i dag – skal jeg lave en tunnel? Måske en step-over?’. Men nu tænker jeg bare på at score og på, hvor målet kan komme fra,” tilføjer Sterling.

Manchester City-Manchester United spilles lørdag kl. 18.30.

Loading