• Nyhed

Stolt Wilczek var aldrig i tvivl, da FCK henvendte sig

Getty Images
Annonce

Kamil Wilczek skulle ikke tænke over det to gange, da FC København kom og bankede på døren med et tilbud om at vende tilbage til Superligaen

En transferbombe af de helt store er netop blevet offentliggjort.

Brøndby IF’s all-time topscorer Kamil Wilczek er blevet præsenteret som ny spiller hos ærkerivalerne FC København.

Dette lyder umiddelbart som et skifte, der ville kræve kraftige overvejelser, men ikke for den polske angriber. Han slog til med det samme, chancen bød sig.

”Da muligheden for at komme til FCK opstod, var jeg ikke i tvivl om, at det var det rigtige for mig,” siger Wilczek til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Jeg kender Superligaen godt, og jeg ved, at jeg kommer til en klub, der går efter mesterskabet og europæisk succes hver eneste sæson. Jeg er selv et meget ambitiøst menneske, så det tiltaler mig meget.”
 
”Jeg har oplevet at spille i Parken en del gange, og det er virkelig et fantastisk stadion med utroligt passionerede fans. Jeg forstår og respekterer, at jeg skal bevise for dem, at jeg vil gøre alt for klubben og dem på banen, og det er jeg klar til.”

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.