• Udtalelse

Suárez lægger pres på Barcelona – Vil have en genforening med Neymar

Getty Images
Annonce

FC Barcelona-angriber Luis Suárez går stadig rundt med drømmen om at genskabe den berygtede fronttrio ‘MSN’ sammen med Lionel Messi og Neymar

Lionel Messi, Luis Suárez og Neymar dannede i perioden fra 2014 til 2017 en af de mest slagkraftige fronttrioer, som fodboldverdenen nogensinde har set.

Siden Neymars skifte har der kontinuerligt været rygter, der sender ham tilbage til den catalanske storklub.

Disse florerer også i øjeblikket, og klubbens angriber Luis Súarez har lagt yderligere pres på klubben, da han af den spanske avis Mundo Deportivo blev spurgt, hvilken spiller han gerne ville have til Barcelona, hvis han kunne vælge.

“Helt klart Neymar. Alle ved, hvor god han er,” svarer Suárez.

“Alle er glade for ham i omklædningsrummet. Som spiller er han uerstattelig, og han har stadig masser at byde ind med. Han vil altid være velkommen i klubben.”

Hvad med Lautaro Martínez?

“Lautaro er selvfølgelig også en god spiller, der har udviklet sig meget i italien. Han er en nier, der er god til at bevæge sig og har fantastiske reflekser. Disse ting gør ham til en fantastisk angriber.”