• Nyhed

Suarez overrasker: Barcelona bør hente en angriber

Luis Suarez, FC Barcelona
Getty Images
Annonce

Barcelonas angriber Luis Suarez mener, at klubben bør overveje at hente en angriber ind, som kan konkurrere med ham selv om spilletiden

Luis Suarez er efterhånden blevet 32 år, og derfor begynder fodboldkarrieren så småt at lakke mod enden.

Om det er årsagen til, at Luis Suarez opfordrer Barcelona til at hente en konkurrerende angriber til klubben, skal være usagt, men det er i hvert fald, hvad han gør i et interview med mediet Ovacion ifølge Marca.

“Der kommer en tid, hvor min alder gør, at jeg ikke kan ramme det høje niveau, som man skal i Barcelona. Men mens jeg stadig kan og har samme styrke, vil det være bedre, hvis de henter en konkurrent,” udtaler han til mediet og fortsætter:

“Det er ikke mærkeligt, hvis de kigger efter eller vil hente en anden angriber. Sådan er fodbold. Det vil være bedre for mig, fordi jeg vil blive presset mere. Det vil være bedre for klubben, fordi konkurrenceevnen øges.”

I denne sæson har Suarez scoret seks mål i 10 ligakampe.

Loading