• Nyhed

Succesfuld Manchester United-lejesvend vil udfordre David de Gea

Dean Henderson, Sheffield United
Getty Images
Annonce

Dean Henderson har været blandt Premier Leagues bedste målmænd i denne sæson, og han håber på en fremtid hos Manchester United

22-årige Dean Henderson har været på lån hos Sheffield United fra Manchester United siden 2018, og i denne sæson har målmanden, ligesom klubben, oplevet utroligt stor succes. Oprykkerne ligger flot til i Premier League, og Henderson har flest clean sheets i ligaen, sammen med Burnleys Nick Pope og Liverpools Alisson.

Til sommer skal keeperen efter planen vende tilbage til Manchester United, og han håber da også på, at han kan etablere sig i storklubben. Det bekymrer ham heller ikke, at spanske David de Gea står i vejen.

“Den store drøm er at spille for Manchester United en dag,” udtaler han ifølge Football365.

“Den drøm har jeg haft hele livet, så jeg vil aldrig tænke, at jeg har klaret den, før det mål er nået.”

“Selv hvis jeg spiller for dem en gang, vil jeg ikke tro, at jeg har klaret den. Jeg skal spille for dem 500 gange, 300 gange, hvad end det måtte være. Så kan jeg vende mig om i slutningen af min karriere og sige: ‘Jeg gjorde det. Jeg nåede mine mål’,” tilføjer Henderson.

Dean Henderson har siddet på bænken i Englands fire EM-kvalifikationskampe i efteråret. Han har endnu ikke fået debut for landsholdet.