• Nyhed

Superliga-cheferne mødes i morgen: Vi vil have det afgjort på banen

Superliga
Getty Images
Annonce

Divisionsforeningen afholder i morgen et videomøde med Superliga- og divisionsklubberne i håbet om at komme frem til en løsning på at sæsonafslutningen

Det er endnu usikkert, hvad der kommer til at ske i den danske 3F Superliga, og hvordan sæsonen skal afgøres.

Ifølge DR holder Divisionsforeningen videomøde med alle Superliga- og divisionsklubber i morgen, hvor netop dette emne skal vendes.

Brian Bo Knudsen, formand i Esbjerg fB, håber, at de kommer frem til en løsning, hvor sæsonen kan blive afgjort på banen.

“Vi vil spille fodbold, og have det afgjort ud fra en sportslig vinkel. Vi ved ikke noget om, hvor længe situationen varer, men vi har jo en fordel, ved at EM er blevet udsat, så der er plads til at spille i sommermånederne,” fortæller formanden til DR.

Såfremt sæsonen vil blive afsluttet ved nuværende stilling vil netop Esbjerg fB rykke ned sammen med Hobro IK og Silkeborg IF. FC Midtjylland vil tage guldet.