• Nyhed

Superliga-teaser: Se Atlantic Cup med Brøndby, FCK og AGF hos Ekstra Bladet

Annonce

Både Brøndby, FCK og AGF deltager i træningsturneringen Atlantic Cup i Portugal, og hos Ekstra Bladet kan du se holdenes kampe i turneringen

Der er stadig små tre uger til, at Superligaen igen skydes i gang efter en lang vinterpause.

I øjeblikket er de fleste hold på træningslejr forud for forårets strabadser. Brøndby, FC København og AGF er alle taget til Portugal, hvor de skal deltage i Atlantic Cup.

Her dyster otte hold om den samlede sejr i en træningskampsturnering, som bliver mulig at følge fra egen stue.

Ekstra Bladet viser nemlig de tre Superliga-holds kampe fra turneringen. Det kræver dog et ++abonnement, skriver avisen.

“Vi fornemmer, at Superliga-feberen så småt er ved at indfinde sig, så den her turnering er jo et perfekt målepunkt på, hvor holdene står inden Superligastart. Og når tre af Danmarks største klubber er at finde i samme turnering, så var det oplagt at give vores PLUS-kunder denne mulighed,” lyder det fra avisens sportschef Allan Olsen.

Brøndby og FCK er i gruppe med FC Astana og IFK Norrköping, men de danske mandskaber skal ikke møde hinanden.

I den anden gruppe skal AGF op imod Slavia Prag og BK Häcken. Vålerenga er gruppens sidste hold, men da der kun spilles to kampe, skal De Hviie ikke op imod nordmændene.

Vinderen af de to grupper mødes i en finale.

Brøndby spiller deres første kamp fredag den 31. januar klokken 17 mod Norrköping, FCK møder samme dag klokken 21 FC Astana, mens AGF spiller deres første opgør lørdag den 1. februar klokken 14 mod Slavia Prag.

Loading
x