• Transfer

Svensk medie: Brøndby melder sig ind i kampen om Malmö-angriber

Tim-Prica
Foto: worldfootballscouting.com
Annonce

Malmö FF regner med, at deres unge angrebskomet Tim Prica bliver solgt denne sommer, og her skulle danske Brøndby IF være et godt bud

Brøndby IF kunne tirsdag bekræfte, at man ikke vælger at benytte købsoptionen på Samuel Mraz, der vender tilbage til Empoli i Italien.

Derfor skal de på udkig efter et alternativ, og nu er den danske vestegnsklub i den forbindelse dukket op i de svenske medier.

Det er Aftonbladet, der skriver, at Brøndby har meldt sig ind i kampen om den 18-årige angriber Tim Prica, der er søn af den tidligere AaB-stjerne Rade Prica.

Avisen skriver, at flere klubber er interesseret i stortalentet, og de nævner blandt andet norske Rosenborg BK. De omtaler dog Brøndby som “det hotteste” emne af disse klubber. De skriver desuden, at han er gået fra at være fast mand i startelleveren til nu slet ikke at være udtaget, og dette skulle være grundet et forestående salg.

I efteråret lavede The Guardian en liste med de største talenter i Europa, og her var Tim Prica på listen sammen med blandt andre FC Københavns Mohamed Daramy.

I videoen herunder kan du se det unge stjerneskud i aktion.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.