• Nyhed

United-stjerne savner Mourinho: Han er en af de bedste

Getty Images
Annonce

Victor Lindelöf savner José Mourinho i topfodbold og mener, at han er en af de bedste managers på markedet

José Mourinho har en stor stjerne hos svenske Victor Lindelöf. Det ligger Manchester United-stjernen ikke skjul på, når snakken falder på den portugisiske mestertræner.

Mourinho blev fyret i slutningen af sidste år efter en meget turbulent tid i den engelske storklub, hvor han ifølge mange gjorde mere skade end gavn i omklædningsrummet.

Den retorik er Victor Lindelöf på ingen måde enig i, og han fortæller nu, at han savner portugiseren i europæisk fodbold.

“Han er trods alt en af verdens bedste trænere, og han skal have et job i en af de største klubber. Jeg savner ham i fodbold. Han er en god træner og en god person, som jeg skylder en hel del. Det var ham, der gav mig chancen her, der bragte mig ind i alt,” udtaler Lindelöf ifølge Goal.com og fortsætter:

“Jeg har al respekt i verden for ham og værdsætter alt, hvad han har sagt og gjort for mig, fra skæld ud til et kram. Selvom jeg ikke altid var enig, han har meget stor karisma. Man havde stor respekt for ham. Han har vundet alt. Når han siger noget, lytter du.”

Loading