• Udtalelse

Sviatchenko: Jeg føler mig som en på 18 år

Erik Sviatchenko, FCM
Getty Images
Annonce

FC Midtjyllands anfører Erik Sviatchenko er ganske vist blevet 28 år gammel, men stopperen mærker intet til alderen endnu, slår han fast

Superliga-klubberne rundt om i landet er så småt i gang med at forberede sig på en hektisk forårssæson med først seks kampe i grundspillet, og derefter slutspil eller nedrykningsspil alt efter den endelige placering i grundspillet.

I FC Midtjylland handler foråret om at holde føringen til FC København i toppen af ligaen og dermed snuppe mesterskabet for næsen af rivalerne.

Men først skal formen finpudses på træningsbanen. Ulvenes anfører Erik Sviatchenko fortæller, at det har været hårdt at komme i gang igen efter ferien, men at han intet mærker til, at han er blevet ældre.

“Jeg synes ikke, jeg mærker, at jeg er blevet 28 år. Jeg synes tværtimod, at jeg føler mig som en på 18, så det er jo godt,” slår han fast i et interview med FC Midtjyllands hjemmeside.

Fredag spiller FC Midtjylland deres første træningskamp i det nye år mod Esbjerg, og den er ganske vigtig, selvom der ikke er point på spil.

“Det er vigtigt i forhold til vores relationer og fysiske formåen, så vi starter ud med 45 minutter i morgen (fredag, red.), og så bygger vi på derefter,” lyder det fra Sviatchenko.

Superligaens tophold indleder de betydende kampe i foråret med en hjemmekamp mod Lyngby den 17. februar.