Sviatchenko om pokalsejr: Det var et rørende moment

Fredag aften sikrede FC Midtjylland sig pokaltitlen, og det bliver ifølge Ulvene Erik Sviatchenko et flot kapitel i klubbens historie

FC Midtjyllands sejr i pokalfinalen fredag kommer til at gå over i historien, ikke bare som klubbens første pokaltriumf, men også som den mest rørende sejr gennem tiderne.

Det siger Midtjyllands Erik Sviatchenko.

Sejren kommer nemlig blot en uge efter, at FCM-målmand Jesper Hansen mistede sin bror i en trafikulykke.

“Det kunne ikke været skrevet bedre. Det var et rørende moment, som kommer til at beskrive Midtjyllands pokalhistorie på den allerbedste vis, så det ikke bare bliver sådan noget med, at vi gik hen og vandt.

“Vi gik hen og vandt for en større mening, og selv om det var tragisk, så var det en fed følelse at være en del af,” siger Sviatchenko.

Kampen var tæt, men det var fortjent, at FCM stod med pokalen til slut, mener forsvarsspilleren.

“Det var en fed kamp, og små marginaler, der afgjorde det. De marginaler har vi ikke haft på vores side i sæsonen, men i dag havde vi dem.

Keeper forsvarer reservespækket FC Midtjylland-mandskab

FC Midtjylland stillede med 10 nye fra start sammenlignet med pokalfinalen i fredags, men det ser Ulvenes målmand Mikkel Andersen ikke noget forkert i

“Jeg synes, at vi kæmpede og viste format til at gå hele vejen. Det var virkelig en euforisk og følelsesmæssig sejr, som vi havde håbet på.

“Fra at have mistet guldet (i ligaen, red.), så er det nu stadig en okay situation,” siger han.

Da straffesparkskonkurrencen gik i gang, var det en nervøs Sviatchenko, der så sine holdkammerater gøre klar til at sparke.

Hvis konkurrencen havde gået ud over de første fem spark, skulle han have sparket det sjette for FCM.

“Derfor var jeg virkelig nervøs. Man ved jo, at det er en 50/50-chance. Men det var så fedt,” siger han.

Den ordinære kamp endte 1-1. Kian Hansen bragte Ulvene på sejrskurs, men Dominik Kaiser udlignede ikke så lang tid efter.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her