• Offsite

Syv vilde statistikker: Derfor er Bruno Fernandes Uniteds vigtigste spiller

Getty Images
Annonce

I denne artikel kan du se syv statistikker, der viser præcis, hvorfor Bruno Fernandes har gået direkte ind og gjort en stor forskel hos Manchester United

Manchester United hentede i januar en stort profileret og dyr midtbanespiller i form af Bruno Fernandes, der kom til fra den portugisiske Lissabon-klub, Sporting.

Indtil videre ser den 25-årige portugiser dog ud til at være alle pengene værd, for han har været i stand til at gå direkte ind på holdet, og i februar måned blev han endda kåret til månedens spiller i Premier League.

Men hvad er det præcis, Fernandes har leveret, der gør ham så god?

Herunder kan du se syv statistikker, der viser netop dette.

– Fernandes har skabt 11 målchancer for Manchester United, siden han i januar fik sin debut. Det er mere end nogen anden spiller på holdet.

– Hans 19 skud indenfor målrammen er også mere end nogen anden United-spiller har præsteret. To af disse skud er gået i kassen i hans første fem Premier League-kampe.

– Med hele 25 af slagsen er portugiseren også den United-spiller, der har leveret flest lange afleveringer.

– Hans 203 afleveringer på modstanderens banehalvdel gør, at han også topper denne statistik i klubben.

– I forhold til afleveringer i dybden, på banens sidste tredjedel, har han leveret 43 – igen det højeste blandt alle holdkammeraterne. Tre af disse er desuden blevet til måloplæg.

– 48 afleveringer har han sendt ind i modstanderens felt – igen flest i United.

– Siden Fernandes’ debut har United præsteret en målscorer på +7, hvilket er det højeste af alle Premier League-hold i perioden.

Der kan altså ikke være nogen tvivl om, at Fernandes indtil videre ser ud til at være en kæmpe succes for De Røde Djævle, der var inde i en fantastisk stime, inden corona-krisen startede. Spørgsmålet er, om Fernandes og United kan fortsætte, hvor de slap, når ligaerne, forhåbentligt inden alt for længe, bliver sparket i gang på ny.

Kilde: Planet Football

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.