• Udtalelse

Szczesny: Ronaldo gav os alle en computer efter udvisning

Juventus
Getty Images
Annonce

Efter et rødt kort mod Valencia måtte Cristiano Ronaldo dybt i lommerne for at sige undskyld til sine holdkammerater

En udvisning kan blive dyr. Også for lommebogen. Måske ikke lige for Cristiano Ronaldo, men han overgik også sig selv, efter han blev udvist i en kamp mod Valencia.

Her købte han nemlig en iMac til alle sine holdkammerater. Det fortæller Wojciech Szczesny ifølge Calciomercato.

Massimiliano Allegri var træner dengang, og han havde nemlig indført en regel i klubben, at hvis man blev smidt ud, så skulle man give en gave til alle i omklædningsrummet. Og denne regel bliver du ikke ekskluderet fra, selvom du er Cristiano Ronaldo.

“Vi fik alle en iMac. Det tog dog sin tid, for Cristiano ville ikke acceptere det røde kort, og han blev ved med at sige, at han ikke havde gjort noget. Det et stykke tid at overtale ham. Vi brugte nok to måneder på det, men vi fik alle en iMac til sidst,” siger målmanden.

Sådan en krabat koster omkring 10.000 stykket.