Tændt Wilczek vil fejre endnu en pokaltitel med Brøndby IF

Kamil Wilczek ser frem til fredagens pokalfinale mod FC Midtjylland, og han håber at kunne løfte trofæet for andet år i træk

De fleste blå-gule sympatisører kan huske tilbage på en varm forårsdag i sidste sæson, hvor Brøndby IF hev deres første titel hjem i 10 år.

Pokalfinalen mod Silkeborg IF var på mange måder højdepunktet i en succesfuld sæson, og målmager Kamil Wilczek husker ligeledes tilbage på dagen med stor glæde.

“Vi vil gerne fejre en pokaltitel med alle omkring Brøndby IF igen, for det var en speciel dag sidste år,” siger Wilczek til klubbens hjemmeside.

Medie: Brøndby kigger på tuneser

Ifølge et svensk medie er Brøndby interesseret i at hente Issam Jebali, der lige nu spiller i den saudiarabiske liga

I forhold til sidste år, hvor Brøndby IF nød enorm stor succes gennem hele sæsonen, har de kæmpet markant mere med tingene i indeværende sæson. Den polske angriber er derfor udmærket klar over vigtigheden af fredagens finale.

“I år er det en anderledes situation. Vi har ikke leveret godt nok indtil videre, og det er sidste chance for at få et trofæ. Det vil ikke gøre det til en perfekt sæson, men det vil blive en god sæson, hvis vi vinder en titel,” siger Wilczek.

Kamil Wilczek har scoret 23 mål i 38 kampe i denne sæson.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her