• Udtalelse

Ter Stegen svarer fan: Bilbao-veteran er den bedste, jeg har stået overfor

FC Barcelona, Marc-André ter Stegen
Getty Images
Annonce

Marc André Ter Stegen vil vurdere den 39-årige Athletic Bilbao-angriber Aritz Aduriz til at være den bedste, han har spillet imod

Marc-André Ter Stegen har gennem de seneste sæsoner været blandt de absolut bedste målmænd i verden.

Tyskeren har også stået overfor nogle af de bedste fodboldspillere i verden, og en fan har på Twitter spurgt Ter Stegen, hvem han vil vurdere til at være den bedste.

Svaret på dette spørgsmål vil nok overraske en del, for der er hverken tale om Cristiano Ronaldo, Kylian Mbappé, Mohamed Salah eller Karim Benzema.

Ter Stegen svarede følgende:

“Der har været mange gode, men en der altid er en svær modstander er Aritz Aduriz fra Athletic Bilbao.”

Den i dag 39-årige veteran har da også gennem tiden voldt Ter Stegen en del problemer.

For eksempel scorede han tidligere på sæsonen et fantastisk saksesparksmål et minut før tid, der sikrede Bilbao en 1-0 sejr over catalanerne.

Han har også præsteret et score et hattrick i en Supercup-finale mod Barcelona i 2015. Du kan se målene i videoen herunder.