• Nyhed

Thierry Henry ser frem til skæbnekamp mod Caen

Annonce

AS Monacos franske manager Thierry Henry forventer en hård opgave i den kommende skæbnekamp mod Caen i den franske Ligue 1

Trænersædet under den legendariske franskmand Thierry Henry i AS Monaco begynder at blive varmere og varmere i takt med, at antallet af kampe uden sejre stiger. Indtil videre har klubben ikke vundet en eneste af sine seks kampe under den nye træner, som overtog ansvaret efter den fyrede Leonardo Jardim.

Samtidig havde Monaco før landsholdspausen hele 12 spillere på skadesbænken. Men senest er Sylla, Geubbels og Golovin vendt tilbage til træningsbanen. Profilen Yuri Tielemans er også klar til kamp efter at have afsonet sin karantæne.

Men det store fravær skaber alligevel bekymring hos Thierry Henry.

“Vi havde færre spillere i den seneste tid på grund af landsholdspausen, men vi gjorde, hvad vi var nødt til med de tilstedeværende spillere. Denne kamp i Caen bliver ikke nem. Det er et hold, som også går gennem en vanskelig tid med spillere ude. Vi vil forsøge at få tre point,” siger træneren til AS Monacos hjemmeside og fortsætter:

“Vi er i en penibel situation, det er alle klar over. Det er ikke, fordi de er sårede, at vi må finde på undskyldninger. Jeg tager alt ansvar. Vi forsøger at bevæge os fremad. Det er det vigtigste.”

AS Monaco indtager en skuffende 19. plads i den franske Ligue 1 med 7 point efter 13 kampe. Dermed har holdet hele 32 point op til førerholdet Paris Saint-Germain.