• Reaktion

Thomas Frank forbliver positiv: Små marginaler fra Premier League

Getty Images
Annonce

Brentfords danske cheftræner Thomas Frank er ærgerlig over nederlaget til Fulham, men tager en række positive ting med fra opgøret og sæsonen

Det lykkedes lige akkurat ikke for danskerklubben Brentford at sikre sig oprykning til Premier League, da de tirsdag aften måtte se sig besejret med 1-2 af Fulham.

Selvom nederlaget er en ganske stor streg i regningen for klubben efter en forrygende periode efter corona-nedlukningen, holder klubbens danske træner Thomas Frank hovedet højt.

“Vi er gået fra at være et midterhold til et hold, der i tabellen var det tredjebedste hold. Vi er små marginaler fra Premier League, hvilket er en fantastisk præstation af os,” lyder det fra Frank i et interview med BBC.

Brentford må efter nederlaget forlade sig på endnu en sæson i Championship, mens Fulham derimod bliver en del af det fine selskab i Premier League efter gårsdagens finaletriumf.

På trods af det nedslående resultat fik flere af Brentfords danskere gjort sig bemærket i kampens døende sekunder, da de i samarbejde fik reduceret Fulhams føring. Se målet herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.