• Nyhed

Thomas Frank hylder Nørgaard: En af de bedste i ligaen

Christian Nørgaard, Brentford FC
Getty Images
Annonce

Christian Nørgaard har fået karrieren tilbage på ret køl i Brentford, og manager Thomas Frank er ikke sen til at hylde sin danske profil

Skiftet fra Brøndby til Fiorentina og Serie A fik mildest talt ikke en lykkelig udgang for Christian Nørgaard. Blot seks ligaoptrædener fik midtbanespilleren, der aldrig fik foden solidt placeret i Firenze. Denne sommer rykkede danskeren så videre til Brentford, og i The Championship har han genfundet spilleglæden.

Senest resulterede det i en udtagelse til det danske landshold, og selvom Nørgaard ikke fik spilletid i de to afgørende opgør mod Gibraltar og Irland, så er manager Thomas Frank stadig glad på sin landsmands vegne.

“Ja, utroligt meget…Han har været på radaren længe, for især hans sidste år i Brøndby var virkelig godt,” udtaler Frank til Brentfords hjemmeside.

“I Fiorentina spillede han af forskellige grunde ikke så meget, men nu er han tilbage på sit niveau, og især i de sidste fem-seks kampe for os har han spillet på et utroligt højt niveau.”

“Han spiller så godt, og han er af de bedste på sekserpositionen i ligaen,” tilføjer cheftræneren.

Christian Nørgaard har spillet 14 kampe for Brentford siden skiftet og har bidraget med et enkelt assist.

Loading