Tibbling kræver genoprejsning: Vigtigt for os at vinde søndag

Med to hjemmebanenederlag mod Horsens og Braga skal Brøndby snart tilbage på sejrskurs. Simon Tibbling håber, at det sker søndag i Hobro

Det kan være svært at rejse sig efter en kold dukkert, og det var præcis, hvad Brøndby fik mod Braga i Europa League torsdag. Portugiserne scorede to gange i overtiden og kunne rejse fra Danmark med en 4-2 sejr og Brøndbys knuste drømme i baggagen.

Nu gælder det Superligaen igen for de blågule, og Simon Tibbling pointerer i den anledning, hvor vigtigt det er at tage tre point i Hobro søndag.

“Vi spiller mange kampe for tiden, så vi har ikke lang tid til at snakke kampene igennem. Det giver mere mening at kigge frem mod næste modstander, så vi er allerede videre fra de to seneste kampe. Men det overordnede billede er da, at vi ikke er tilfredse med resultaterne, og at vi vil ud og vise noget andet på søndag. Det er vigtigt for os at vinde den kamp,” udtaler svenskeren til Brøndbys hjemmeside.

Hobro giver genvalg til alle favoritdræberne

Hobro slog i sidste weekend FC København på udebane, og cheftræner Peter Sørensen har givet genvalg til samtlige 18 spillere til søndagens kamp mod SønderjyskE

“Det er en taktisk god modstander, som forsvarer sig godt. Vi har spillet mange tætte kampe mod dem, og jeg tror, at alle kampe, jeg har spillet mod dem, er blevet afgjort af ét enkelt og oftest sent mål. Især på udebane har vi haft nogle svære kampe, hvor vi har scoret sejrsmålet i allersidste sekund.”

“Det bliver vigtigt at holde vores struktur, men vi skal også flytte bolden hurtigt. De kan være svære at skabe chancer imod, så vi bliver nødt til at spille hurtigt og få dem ud af positionerne. Og så skal vi være skarpe foran målet, for det er ikke sikkert, at vi kommer til at vade i store chancer,” tilføjer Tibbling.

Der er kickoff søndag kl. 18, og du kan læse en optakt til kampen lige her.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her