• Udtalelse

Tidligere Barça-præsident: Ligaen var afsluttet, hvis Real var nummer ét

Getty Images
Annonce

Joan Gaspart er overbevist om, at La Liga ville være blevet afsluttet, såfremt Real Madrid lå på førstepladsen og kunne kåres til mestre

Runden inden La Liga blev sat på standby, kravlede FC Barcelona forbi Real Madrid og indtog førstepladsen i La Liga-tabellen.

Derfor ville det være catalanerne, der blev kåret som mestre, såfremt man valgte at afslutte sæsonen på samme måde som i den franske Ligue 1 og den hollandske Æresdivision, hvor PSG og Ajax tog titlerne.

Dette er dog ikke sket, og man kommer med 99 procents sikkerhed til at spille sæsonen færdig.

Sådan mener den tidligere FC Barcelona-præsident Joan Gaspart dog ikke, at det havde været, såfremt Real Madrid stadig havde ligget nummer ét, da ligaen blev sat på standby.

“Hvis Madrid lå nummer et, da de stoppede med at spille, er der ingen tvivl om, at de havde stoppet sæsonen,” siger Gaspart ifølge Goal til Tertulia del 10 del Barca.

Der har gennem længere tid floreret konspirationer om, at Real Madrid får større hjælp end andre klubber, da La Liga-præsidenten Javier Tebas aldrig har lagt skjul på, at han er Real Madrid-fan.

Det samme er angiveligt tilfældet blandt langt størstedelen ligaens dommere, hvilket du kan læse mere om herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.