• Nyhed

Tidligere Brøndby-spiller: Klubben ville beholde mig – jeg ville videre

Rodolph Austin
Getty Images
Annonce

Rodolph Austin tog selv beslutningen om at forlade Brøndby, som ellers gerne ville have beholdt den benhårde jamaicaner

Rodolph Austin fik aldrig det store gennembrud i Brøndby IF, som hentede ham til klubben i 2015 efter bruddet med Leeds United.

Jamaicaneren startede ud med en masse startpladser, men som sæsonen skred frem, blev det til færre og færre minutter, og i sommeren 2017 tog den defensive slider til Esbjerg, der på det tidspunkt lå i 1. Division.

Efter første sæson i Brøndby kom Alexander Zorniger til klubben, og han mente ikke, at Austin havde den rette fysik til at kunne spille sig på holdet.

“Da Zorniger kom til Brøndby mente han, at jeg var for gammel. Jeg var 31, og blev 32, og han troede ikke rigtig på, jeg kunne spille fodbold i et højt tempo,” siger Austin til Esbjergs hjemmeside ifølge Tipsbladet.

 

“I de første seks måneder spillede jeg ikke så meget. Nogle gange spillede jeg, og så var jeg på bænken i den næste kamp. Men jeg kæmpede helt vild i opstarten og var fast mand i de sidste seks måneder. Brøndby ville beholde mig, men jeg ville gerne videre.”

Nu 34-årige Austin har etableret sig i midterforsvaret hos Esbjerg fB.