Tidligere cheftræner bliver ekstra assistent i Esbjerg

Esbjerg fB vs Brondby IF - Danish Superliga

Lars Lungi Sørensen skal assistere trænerteamet i Esbjerg, indtil der er en permanent træner på plads

Den midlertidige cheftræner i Esbjerg, Claus Nørgaard, der fik denne tjans efter fyringen af John Lammers mandag, får en ekstra assistent i bestræbelserne på at skaffe succes i Superligaen.

Således oplyser klubben på sin hjemmeside, at Lars Lungi Sørensen, der er head of coaching i Esbjerg, i den kommende periode vil assistere trænerteamet, indtil der er en permanent cheftræner på plads.

Nørgaard har i forvejen Lars Vind som assistenttræner, men nu tilknyttes altså også Lars Lungi Sørensen, der var cheftræner i klubben efter fyringen af Colin Todd, og indtil John Lammers blev ansat som permanent træner.

Sportschef Jimmi Nagel Jacobsen glæder sig over, at Lars Lungi Sørensen, der var assistenttræner i forårssæsonen, har sagt ja til at hjælpe.

Esbjerg fB

Esbjerg forlænger med ungt forsvarstalent

18-årige Jonas Mortensen har forlænget sin kontrakt med Esbjerg frem til 2023. Forsvarsspilleren optræder også på U19-landsholdet

“Vi er glade for, at Lungi træder til og assisterer i den nuværende situation.”

“Lungi kender spillerne fra den seneste sæson, hvor han var en del af teamet, og han har værdifuld erfaring, som vi kan bruge frem mod de kommende opgaver,” siger Jimmi Nagel Jacobsen.

Esbjerg, der vandt bronze i sidste sæson, ligger i denne sæson næstsidst i Superligaen. Det er blot blevet til fem point i ni kampe.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her