Tidligere City-stjerne på træningsbanen i West Ham

Klubløse Samir Nasri træner for tiden sammen med West Hams trup. Det skal bane vejen for et comeback for den tidligere stjerne-spiller

Den 31-årige midtbanespiller Samir Nasri forsøger via et træningsophold i West Ham at skabe fundamentet for sin genkomst i Premier League. Den tidligere Manchester City-stjerne har været klubløs, siden han i januar forlod tyrkiske Antalyaspor efter et skuffende ophold i klubben.

Samir Nasri har angiveligt været til tjek hos lægen i forbindelse med et forestående skifte til West Ham. Men ifølge Sky Sports er the Hammers bekymrede over, hvor længe det vil tage franskmanden at komme tilbage i sin bedste form.

Det skyldes, at Nasri på nuværende tidspunkt afsoner en karantænestraf for brud på WADA’s regler om doping. Straffen er dog ved at løbe ud, og derfor kan spilleren frit træne med hos professionelle klubber fra denne måned.

Rodri, Manchester City

Rodri: Vi skal vågne op

Norwich chokerede alle, da de slog Manchester City med 3-2 i lørdag, og det får Rodri til at komme med en opsang

Men han har først lov til at spille professionel fodbold, når det nye år begynder.

Samir Nasri forhandler efter sigende med West Ham om en kontrakt på seks måneder. Og engelske Sky Sports mener, at træneren er klar til at give franskmanden en chance for at vise sit værd.

Manager Manuel Pellegrini har tidligere arbejdet sammen med Nasri i Manchester City. Han skulle efter sigende være ivrig efter at genoptage samarbejdet.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her