• Udtalelse

Tidligere FCM-spiller sat i forbindelse med Real Madrid: Jeg har intet hørt

Crystal Palace v Newcastle United - Premier League
Getty Images
Annonce

Alexander Sørloth har nydt stor succes som lejesvend hos de tyrkiske mesterskabskandidat fra Trabzonspor, hvor nordmanden er topscorer

19 kasser i 22 kampe er det blevet til for Alexander Sørloth i den tyrkiske Süper Lig-klub Trabzonspor.

Det får naturlig mange klubber til at vise interesse for den tidligere FC Midtjylland-angriber, der drog til Crystal Palace i vintertransfervinduet for to år siden.

Èn af de klubber, der har været nævnt er Crystal Palaces rivaler fra Newcastle United, men det tyrkiske medie AsistAnaliz, ifølge engelske SportsMole, så har Real Madrid øje på nordmandens flotte præstationer i Tyrkiet.

Det tyrkiske medie skriver derudover, at Trabzonspor efter sigende kan hente Sørloth permanent for 43,5 mio. kroner, og bliver det effektueret og nordmanden bliver solgt videre, har tyrkerne muligheden for at lave en fantastisk handel, idet Trabzonspor vil være glade, såfremt klubben kan få omkring 365 mio. kroner for den tidligere FCM-profil.

Alexander Sørloth tager dog rygterne med ophøjet ro, og udtaler, ifølge Tipsbladet, til podcasten Rasmus & Saga fra Adressaavisen, at han end ikke havde kendte til rygtet:

“Nej, jeg har hørt lige så lidt, som I har gjort. Rygtet kører, men jeg har intet hørt, siger angriberen, der kalder det specielt at blive sat i forbindelse med Real Madrid,” siger Alexander Sørloth.