• Offsite

Tidligere FCM-stjerne involveret i russisk svindelnummer

Sylvester Igboun, FC Midtjylland
Getty Images
Annonce

Den tidligere FC Midtjylland-spiller Sylvester Igboun var angiveligt røget på hospitalet med sygdom, men historien viste sig at være en anden

Tilbage i 2015 blev Superligaen en profil fattigere, da FC Midtjylland solgte Sylvester Igboun til russiske FC Ufa.

Denne sæson er “Sly” blevet udlejet til Dynamo Moskva, og her er den hurtige nigerianer blevet involveret i en noget særlig episode.

Ifølge det russiske medie Mash blev klubben informeret om, at Igboun var blevet indlagt på hospitalet med en alvorlig sygdom.

Det afviste Dynamo dog blankt, og senere viste det sig, at der var tale om identitetssvindel.

Det var nemlig ikke Igboun, der lå i hospitalssengen, men vennen “Oluchi”, der for nyligt var kommet til Rusland fra Nigeria, og som var ansat af den tidligere FCM-stjerne.

Oluchi havde således udgivet sig for at være fodboldspilleren Sylvester Igboun i håbet om at sende hospitalsregningen afsted til forsikringsselskabet. Oluchi var ikke forsikret.

Så langt kom det dog ikke, da svindleren blev sendt fra hus og hjem, da den ægte Igboun blev vidende om hændelserne.

Loading
x