• Nyhed

Tidligere holdkammerat: Hazard afviste Premier League-klubber

Getty Images
Annonce

Ifølge Cesar Azpilicueta havde Eden Hazard også tilbud fra andre Premier League-klubber denne sommer, men belgieren valgte Real Madrid

Efter syv ganske succesfulde sæsoner i Chelsea valgte Eden Hazard tidligere på sommeren at skifte til Real Madrid.

Her forventes Hazard uden tvivl at blive en af de bærende kræfter fra start, selvom klubben også har hentet en række andre dyre spillere denne sommer.

Men faktisk kunne belgieren sagtens være endt i en anden Premier League-klub, hvis han havde foretrukket et sådant skifte.

Det fortæller hans nu tidligere holdkammerat Cesar Azpilicueta.

“Han har altid sagt, at han ikke ville skifte til et andet engelsk hold, selv hvis han kunne have fået en bedre kontrakt. Han har aldrig været en selvisk person,” udtaler spanieren ifølge Daily Mail og fortsætter:

“Han har altid drømt om at spille for Real Madrid, og vi må se, hvad der kommer til at ske. Men jeg synes, han har været meget ærlig indtil sin sidste dag.”

Real Madrid havde en særdeles skidt sæson i 2018/2019, men med Zinedine Zidanes ankomst og de mange nyindkøb håber klubbens ledelse, at den dårlige sæson kan blive glemt.

Loading