Tidligere Premier League-manager: Blev stemplet som arrogant

André Villas-Boas

Den tidligere Chelsea- og Tottenham-manager André Villas-Boas mener, at han blev stemplet som arrogant af de britiske medier

André Villas-Boas blev af mange opfattet som en “ny” Mourinho, da han i 2011 kom til Chelsea. Succesen blev dog ikke helt den samme.

Den nyansatte Marseille-manager havde en mildest talt skidt oplevelse som manager i Premier League, hvor hverken opholdene i Chelsea eller senere Tottenham blev nogen stor succes.

Knap seks år efter portugiseren fik sparket i Tottenham, langer han nu ud efter de britiske medier, som han ikke mener, gav ham den respekt, han fortjente.

Andre Villas-Boas lander cheftræner-stilling i Frankrig

Andre Villas-Boas blev en gang anset som et stort trænertalent. Nu er han tilbage i job efter længere pause

“Nogle gange i England, opstillede folk et billede af mig, som slet ikke passer. De fremstillede mig som arrogant og fraværende,” har Villas-Boas sagt til det franske medie RMC Sport.

Den tidligere Porto-manager har noteret sig en episode, hvor en avis sarkastisk skrev, at han havde foretaget så mange ændringer, at han nu havde tid til at tage i Harrods (indkøbscenter, red.) midt på dagen.

“Det var på en fridag. Journalisten som skrev det, så mig ved en tilfældighed. Det er helt utroligt.”

Efter tiden i Premier League, har Villas-Boas været omkring russisk og kinesisk fodbold, men er denne sommer vendt tilbage til Europa.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her