• Nyhed

Tidligere topdommer om Liverpool-City: VAR havde ret

Manchester City, Liverpool FC
Getty Images
Annonce

Topkampen mellem Liverpool-Manchester City blev endnu engang præget af VAR-kontroverser, men Mark Clattenburg mener, at systemet denne gang havde ret

Der skulle blot gå omkring fem minutter af den stærkt imødesete topkamp mellem Liverpool og Manchester City, før det udskældte VAR-system igen kom i centrum. Fabinho bragte nemlig hjemmeholdet i front, men forinden havde Trent Alexander-Arnold ramt bolden med hånden i Liverpool-feltet, og City-spillerne protesterede voldsomt.

VAR besluttede dog, at der ikke var straffe, og at målet skulle godkendes. Det har vakt harme i den blå del af Manchester, men den tidligere topdommer i Premier League, Mark Clattenburg, forsvarer nu dommen.

“Der var stærke argumenter på det tidspunkt om, at målet skulle annulleres og et straffe gives til Manchester City fordi Trent Alexander-Arnold havde haft hånden på bolden få minutter inden målet,” udtaler han ifølge Goal.

“Men, det er Manchester City-angriber Bernardo Silvas arm, der får bolden til at springe op på Alexander-Arnold, og derfor skal spillet ikke trækkes tilbage.”

“Hvis bolden ikke ændrer retning på grund af Silvas arm, så ja, så burde der være givet straffe, da Alexander-Arnolds arm er i en unaturlig position og han bruger den til at gøre sig selv større,” tilføjer Clattenburg, der ikke forstår, at Premier League fra officiel side mener, at boldkontakten ikke var med overlæg.

Liverpool vandt topkampen med 3-1 og er nu otte point foran forfølgerne i Premier League. Gense den kontroversielle situation herunder:

Loading