• Nyhed

Tidligere træner: Winks minder mere om Zidane end Iniesta

Harry Winks, Tottenham
Getty Images
Annonce

Mauricio Pochettino sammenligner Harry Winks med Andres Iniesta, men midtbanespillerens ungdomstræner ser flere ligheder med Zinedine Zidane

Harry Winks har det seneste års tid for alvor slået igennem for Tottenham, hvor han har fået godt med spilletid på den centrale midtbane.

Hans præstationer fik for nyligt manager Mauricio Pochettino til at sammenligne ham med Andres Iniesta.

Men den sammenligning giver spillerens tidligere ungdomstræner Russell Small ikke meget for. Han ser større sammenlignelighed med en anden legendarisk midtbanespiller.

 

“Da han var en lille fløj, scorede han mange mål, men min idé med at bruge ham på midten var, at han ville være mere involveret og kunne bruge sine evner bedre. Det reddede min dag at høre ham sige, at det er det bedste råd, han har fået. Hvis han har tænkt over det så længe, var det tydeligvis en god beslutning af mig,” udtaler den tidligere træner ifølge Goal og tilføjer:

“Han tog det til sig. Det var der allerede, den naturlig evne til at læse spillet og være teknisk god nok til at gøre, hvad han ville. Mauricio Pochettino har kaldt ham en lille Iniesta. Hvis jeg skulle sammenligne ham med nogen, ville det være Zinedine Zidane.”

Small giver Winks’ evne til at læse spillet grunden til sammenligningen med franskmanden.

“Måden han kunne se en aflevering, kort eller lang. Han kunne gå forbi spillere, og han scorede mål. Han var af normal højde men meget spinkel. Han var fysisk og adræt nok til at bruge sine evner og komme væk fra de stærkere spillere,” siger han og fortsætter:

“Jeg kan ikke huske, at han havde en dårlig kamp. Han var stabil i den alder. Der var intet, han ikke kunne.”

Winks har spillet 11 Premier League-kampe for Tottenham i denne sæson.