• Nyhed

Tidligere United-træner: Rashford kan blive husket som noget helt specielt

Marcus Rashford, Manchester United
Getty Images
Annonce

Marcus Rashford skal søge inspiration hos Cristiano Ronaldo, hvis man spørger Rene Meulensteen

Cristiano Ronaldo grundlagde sin status som superstjerne, da han huserede på venstrekanten i Manchester United.

Marcus Rashford er nu en fast bestanddel af Manchester Uniteds offensiv, og den tidligere Manchester United-assistent Rene Meulensteen ser flere af de samme kvaliteter hos Marcus Rashford, som Cristiano Ronaldo havde dengang han repræsenterede den engelske storklub.

Meulensteen slår dog samtidig fast, overfor Goal.com, at Rashford ikke nødvendigvis kommer op på samme niveau som portugiseren.

“Jeg siger ikke, at Marcus kan blive den næste Ronaldo, for Cristiano er unik. Ronaldo er en af de bedste nogensinde, og han bliver husket på lige fod med Pele, Maradona, Messi, Eusebio og Cruyff. Men Marcus kan skabe sit eget ry som en fantastisk spiller, hvis han vil det nok,” siger Meulensteen.

United-angriberen har scoret to mål i indeværende sæson.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.