Tilbagevendt OB-stopper jagter medaljer

Alexander Ludwig har siddet ude med en skade, men er nu tilbage, og han håber, at han og holdkammeraterne ender med medaljer om halsen i Superligaen

Det startede mere end ringe for OB, da Superligaen i sommer blev skudt i gang.

Fynboerne lå og rodede rundt i bunden i et godt stykke tid, men pludselig begyndte tingene at ændre sig. I foråret har Striberne blot udviklet sig endnu mere og har faktisk vundet fire ud af fem kampe.

Med sejren på 2-1 over AGF i sidste weekend sikrede fynboerne sig en plads i top seks og i mesterskabsspillet, og lige nu ligger de altså godt til i kampen om bronzemedaljerne.

Svage resultater bag rødt OB-regnskab

Odense Sport & Event har et minus på 38 millioner kroner efter skat for regnskabsåret 2018

Selvom det endnu er tidligt at snakke om med 11 kampe tilbage, er OB’ernes store mål at ende på det nederste trin på på medaljeskamlen, når sæsonen er spillet til ende.

“Selvfølgelig skal vi gå efter bronzemedaljerne. Hvis jeg sagde, vi skulle gå efter at blive nummer seks, skulle jeg have en kugle i hovedet. Det giver sig selv, at vi er i en position, og i mit hoved må man gerne skyde lidt højt og blive skuffet. Det er vores udgangspunkt i kampene, der er det vigtigste, og selvfølgelig vil vi allesammen gerne have metal rundt om halsen,” siger Ludwig til Obstruktion.dk. 

Den tidligere AC Horsens-spiller er netop vendt tilbage fra en skade, og han fortæller, at det har været utrolig frustrerende at sidde på tribunen uden mulighed for at støtte holdkammeraterne inde på grønsværen.

I grundspillets sidste kamp skal OB op imod Randers FC, og du kan læse optakt til den kamp her.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her