• Nyhed

Tilfreds cheftræner efter 90 minutter til dansker: Godt at se

Annonce

RB Leipzig-træner Ralf Rangnick er en glad mand efter torsdagens 1-1 resultat mod Craiova og fremhæver blandt andet Yussuf Poulsen

RB Leipzig spillede sig torsdag aften videre til play off-runden i Europa League kvalifikationen. Holdets cheftræner er dagen derpå godt tilfreds med indsatsen, og han roser især danske Yussuf Poulsen.

“Det vigtigste var, at vi gik videre, og vi kom derfra uden skader. Det var godt igen at kunne give 90 minutter til flere spillere, især Nordi Mukiele, Yussuf Poulsen og Emil Forsberg,” siger Rangnick til klubbens hjemmeside. 

“Modstanderens mål var ikke særlig tragisk. Det var tværtimod et lidt kuriøst mål: Hvis ikke Ibrahima Konaté havde afrettet skuddet, var bolden aldrig gået i mål. Derfor er det ikke så skidt i dag (i går, red.).”

Yussuf Poulsen spillede en hovedrolle i det første opgør, da han både scorede og assisterede i 3-1 sejren.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.