• Udtalelse

Tilfreds Ståle: Klar fremgang fra OB-kampen

Ståle Solbakken, FC København
Getty Images
Annonce

Manager Ståle Solbakken var godt tilfreds med, hvad han så fra FC København-mandskabet i den sidste test mod SønderjyskE

Tirsdag eftermiddag var FC København igen i træningskamp, da SønderjyskE slog et smut forbi hovedstaden i begge mandskabers endelige test inden Superliga-start i den kommende weekend.

Københavnerne måtte forleden nøjes med uafgjort mod OB, da man satte en 2-0-føring over styr, men i dagens kamp var der meget mere at glæde sig over.

Ståle Solbakkens tropper sad godt på kampen, og efter en vild første halvleg kunne man gå til pause med en føring på 3-1, som også holdt helt til slut.

Det var en dominerende FCK-indsats fra start til slut, og derfor gik den norske manager da også fra kampen i bedre humør end mod OB.

“Der var klar fremgang fra OB-kampen i fredags, og flere spillere viste sig bedre frem og så mere matchfit ud,” siger Solbakken til klubbens hjemmeside.

“Vi havde mere tempo i spillet og skabte chancer gennem hele kampen, men træningskampe er stadig noget anden end turneringskampe. Men det var vigtigt at se fremskridt fra sidst, og både vi og SønderjyskE havde glæde af en højere intensitet og et højere tempo. Nu har vi stadig nogle dage på træningsbanen til at arbejde med de sidste ting, inden vi skal spille Superliga i Lyngby på mandag.”

Der kom da også dårligt nyt fra FCK-lejren umiddelbart efter kampen, da man igen må føje Jonas Wind til skadeslisten. Læs mere om det i artiklen herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.