• Transfer

Tirsdagens transferrygter: Chelsea får grønt lys

Roman Abramovich, Chelsea
Getty Images
Annonce

Roman Abramovich vil tillade Chelsea at hente to markante forstærkninger denne sommer. Læs om dette og meget mere i tirsdagens transferrygter

Chelsea FC har allerede sikret sig Ajax-profilen Hakim Ziyech, der skifter til London-klubben i slutningen af denne måned. Der er dog flere forstærkninger på vej.

I hvert fald kan det engelske medie Daily Star fortælle, at klubejer Roman Abramovich har givet det grønne lys til, at The Blues henter to markante forstærkninger yderligere til truppen.

En af topprioriteterne skulle være Leicester-backen Ben Chilwell.

Arsenal klar med ny aftale til Luiz

David Luiz’ agent kunne for nyligt fortælle, at hans klient hellere end gerne bliver i Arsenal i minimum én sæson endnu.

The Gunners beholder ham også gerne, og de har ifølge The Mirror et kontraktudspil klar til den 33-årige brasilianer.

De skriver dog, at han må gå ned i løn i forhold til sin nuværende kontrakt, der indbringer ham 1,1 million kroner om ugen.

Liverpool-lejesvendene bliver i deres klubber

Der er stadig stor forvirring i en række klubber i forhold til spillere, der enten har kontraktudløb, skal skifte klub eller ender et lejeophold i slutningen af denne måned.

Liverpool har dog ifølge The Telegraph indgået en aftale med Harry Wilson, der får lov at blive på lejeophold i Bournemouth for resten af sæsonen og Rhian Brewster, der får lov at blive i Swansea.

Semedo til Manchester City i denne uge?

En stor transfer kan allerede komme til at finde sted i denne uge.

Der er tale om højre backen Nelson Semedo, hvilket du kan læse mere om i artiklen herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.