• Transfer

Tirsdagens transferrygter: Skal Messi indgå i vild byttehandel?

Lionel Messi, FC Barcelona
Getty Images
Annonce

Inter Milan ønsker Lionel Messi som en del af en byttehandel med Lautaro Martínez. Læs om dette og meget mere i tirsdagens transferrygter

FC Barcelona er på udkig efter en ny angriber, og de har angiveligt udset sig Inters Lautaro Martínez.

De er dog ikke den eneste klub, der er ude efter argentineren. Spanske Marca kan nemlig berette, at også Real Madrid og Manchester City er på jagt efter ‘El Toro’.

Denne situation har Serie A-klubben tænkt sig at udnytte, og de har angiveligt tænkt sig at komme med et voldsomt tilbud, hvor Lionel Messi skal sendes den anden vej. Det er den tidligere præsident Massimo Moratti, der har nævnt dette overfor den italiensk radiostation Rai Radio.

United intensiverer interessen i Sancho

Jadon Sancho er en ombejlet herre i fodboldens verden, hvor flere store klubber har været kædet sammen med Dortmund-kometen.

En af klubberne der bliver nævnt igen og igen i forbindelse med den unge englænder er Manchester United.

Daily Standard kan nu berette, at De Røde Djævle yderligere har intensiveret denne interesse, og at Sancho nu skulle være deres førsteprioritet blandt indkøb denne sommer.

Wolves sætter prisskilt på Adama Traoré

Adama Traoré må for alvor siges at have fået sit store gennembrud i denne sæson, hvor han har voldt nærmest samtlige forsvarskæder i Premier League store problemer med sin vilde fart og fysik.

Dette har da også vækket interessen hos større klubber, og han skulle være et af klubbens største salgsobjekter.

Men hvis man tror, at man kan hente kantspilleren for en slik, kan man godt tro om igen. Wolves har ifølge Football Insider nemlig ikke tænkt sig at sælge Adama for under 600 millioner kroner.

Arsenal har udset sig Bilbao-stopper

Premier League-klubben Arsenal har været kædet sammen med en række centrale forsvarsspillere på det seneste.

The Gunners leder stadig desperat efter den rette mand, og nu mener spanske La Razon at vide, at Athletic Bilbaos Unai Nunez er deres nye transfermål.

Den 23-årige forsvarsspiller har en frikøbsklausul på 250 millioner, hvilket uden tvivl er en af grundene til, at London-klubben viser interesse.

Storklubber jagter Ferran Torres

En anden spanieren, der er meget ombejlet, er Valencias Ferran Torres.

Den unge kantspiller har kontraktudløb med Los Che næste sommer, og der er ikke noget, der tyder på, at han ønsker at forlænge sin kontrakt med spanierne.

Derfor vil de med stor sandsynlighed blive tvunget til at sælge ham i det kommende transfervindue, hvis de vil have en rimelig pris for stortalentet.

Goal beretter, at Liverpool, Manchester City og Manchester United alle skulle være interesserede.