• Transfer

Tirsdagens transferrygter: Sterling forbliver loyal

Raheem Sterling
Getty Images
Annonce

Rygterne om Martin Braithwaite er mange lige nu, men der sker også andet i Europa, så lad os tage et kig på det

Klubber i kø for Smalling

I denne sæson har Chris Smalling været udlejet fra Manchester United til Roma, og her har forsvarsspilleren imponeret.

Så meget at både Tottenham og Everton skulle være interesserede i at hente englænderen til sommer. Roma har også selv været inde i billedet om at lave aftalen permanent. (Corriere dello Sport)

Sterling bliver i City trods karantæne

Manchester City ser ud til at blive udelukket for Champions League de næste to år, hvis ikke de får ret i deres anke til straffen for at bryde Financial Fair Play.

Champions League eller ej, så bliver Raheem Sterling i klubben, skulle hans agent have sagt. (Manchester Evening News)

Klopp glad for Werner, men ingen kontakt

Timo Werner er et varmt navn i europæisk fodbold, hvor flere klubber skulle have et godt øje til den tyske landsholdsangriber.

En af dem er Liverpool, da Jürgen Klopp er en stor beundrer af angriberen, men på trods af det, så har der endnu ikke været kontakt mellem parterne. (Independent)

Spændinger mellem PL-emne og træner

Boubakary Soumare er et stort emne i mange Premier League-klubber. Den 20-årig midtbanespiller har imponeret i Ligue 1, og det har Liverpool, Chelsea og Manchester United lagt mærke til.

Men Soumare er ikke blevet en populær herre i Lille, hvor der lige nu er stor spændinger mellem ham og resten af klubben. (Express)

Ny spillerflugt fra Ajax

I sommer mistede Ajax flere profiler, idet Frenkie de Jong og Matthijs de Ligt begge smuttede videre til henholdsvis Barcelona og Juventus. Men det er ikke ovre.

Hakim Ziyech smutter nu også til Chelsea, og meget tyder på, at han ikke bliver det eneste til sommer. I alt vil omkring otte spillere forlade storklubben til sommer. (The Athletic)