• Topnyhed

To Brøndby-spillere testet positive for COVID-19

Getty Images
Annonce

Både Simon Hedlund og Samuel Mraz er mandag blevet testet positive for COVID-19 og skal derfor hjemmeisolere sig i syv dage

Søndag aften spillede Brøndby IF mod FC Nordsjælland i Superligaen, og her var både Simon Hedlund og Samuel Mraz med for de blågule.

Men sådan kommer det ikke til at blive mod AaB i den kommende weekend.

Begge spillere er nemlig blevet positive for COVID-19 i forbindelse med podninger mandag. Det skriver Brøndby på deres hjemmeside.

Ingen af de to spillere har vist symptomer på virussen.

Sportsligt er cheftræner Niels Frederiksen ærgerlig over at måtte undvære sine to angribere i den kommende kamp mod AaB, men glæder sig over, at man har fanget situationen i opløbet.

“Først og fremmest er det meget betryggende at vide, at vores protokoller virker. Det svækker os naturligvis med Simon og Samuel ude i den kommende kamp, men vi har Jesper Lindstrøm tilbage fra karantæne, og Mikael Uhre spillede sin måske bedste kamp i Brøndby-trøjen i søndags,” siger han og fortsætter:

“Derudover har vi en masse gode spillere i truppen, der har vist, at de kan spille på flere positioner. Så vi skal nok finde nogle gode løsninger. Vi har masser af selvtillid i holdet og er ubesejret i Mesterskabsspillet, så vi tager til Aalborg for at vinde og jagte tredjepladsen.”

Har du ikke allerede downloadet ronaldo.com-appen, hvor du kan læse de seneste fodboldnyheder fra både ind- og udland, kan du gøre det her:

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.