To straffespark i overtiden og mål i det 110. minut: Real Sociedad stjæler point i Valencia

Det lignede længe, at det Daniel Wass-assisterede åbningsmål skulle blive kampens eneste, men Real Sociedad udlignede til 1-1 efter 11 minutters overtid

Daniel Wass og Valencia åbnede deres La Liga-sæson lørdag aften, da Real Sociedad kom på besøg på Mestalla. Gæsterne havde Real Madrid-talentet Martin Ødegaard i startopstillingen, og der var lagt op til en spændende affære.

Der var dog ikke meget at blive begejstret over for tilskuerne i en første halvleg, hvor begge hold forsøgte sig med godt spil og skarpe afslutninger, men ingen formåede at få bolden i nettet.

Fra anden halvlegs start lykkedes det så Valencia at komme i front, og det var på baggrund af en afgørende dansk fod. Daniel Wass kom igennem i højre side af Sociedad-feltet og fandt på perfekt vis Kevin Gameiro på midten. Franskmanden gled bolden i mål, og så var Valencia i gang.

video

Danskere sætter deres aftryk på Champions League-åbning

Yussuf Poulsen lagde op til et mål i Leipzig-sejr i Portugal, og Daniel Wass begik straffespark i London

Og Los Ches kunne og burde have lukket kampen, da Rodrigo med 10 minutter igen rundede Real Sociedad-keeperen og sendte en afslutning mod det tomme mål. Men den ellers så skarpe angriber ramte på ubegribelig vis stolpen.

Real Sociedad jagtede udligningen i kampens slutfase, men både Ødegaard, indskiftede Alexander Isak og holdkammeraterne havde svært ved at få bolden i nettet. Det lykkedes heller ikke for Gameiro igen, da han skød et straffespark langt over mål tre minutter inde i overtiden.

Så lignede det en Valencia-sejr, men den dramatiske kamp var ikke færdig endnu. For otte minutter inde i overtiden fik Real Sociedad så straffespark. Et frispark på kanten af feltet blev blokeret med hånden af Francis Coquelin, og dommeren var ikke i tvivl. Den tidligere Arsenal-mand fik marchordre, og Mikel Oyarzabal udlignede på det efterfølgende straffespark i utrolige 11. minuts overtid. Dermed endte den underholdende kamp 1-1.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her