• Nyhed

Tobias Mikkelsen stopper karrieren

Tobias Mikkelsen, FC Nordsjælland
Getty Images
Annonce

Den mangeårige Superliga-spiller Tobias Mikkelsen har valgt at stoppe karrieren efter senest at have optrådt for Helsingborgs IF

I november sidste år brød Tobias Mikkelsen med svenske Helsingborgs IF, og siden har den tidligere Superliga-spiller ikke været tilknyttet en klub.

Nu fortæller kantspilleren til bold.dk, at han har truffet en beslutning om at lægge støvlerne på hylden.

“Status er, at jeg er stoppet. Efter min tid i Helsingborg, hvor det ikke blev til mere, og i og med at jeg er ret kræsen, i forhold til hvor jeg bor, og det hele skal hænge sammen med min kone, så var der ikke så mange alternativer. Derfor har jeg besluttet, at det var det,” fortæller Mikkelsen.

Af danske klubber har Tobias Mikkelsen været forbi Lyngby Boldklub, FC Nordsjælland og Brøndby IF, mens der også har været udenlandske stationer som Greuther Fürth, Rosenborg, Brisbane Roar og senest Helsingborg.

Mikkelsen fik tilmed otte kampe for det danske landshold.