• Topliste

De 10 yngste målscorere i Superligaens historie – Sådan er det gået dem

Morten Duncan Rasmussen Mohammed Daramy Jeppe Kjær
Annonce

Jeppe Kjær blev i går Superligaens yngste målscorer nogensinde. Men hvordan er det gået de andre unge målscorere? Læs med her

10. Lucas Andersen (AaB)

Lucas Andersen AaB

Alder: 17 år og 243 dage
Sæson: 2011/12

I dag anses Lucas Anders for at være en af de absolut bedste spillere i Superligaen. Det er dog mere end otte år siden, at Lucas Andersen scorede sit første AaB-mål, da han som ung brød igennem på nordjydernes mandskab.

Det fik Ajax til at hente unge Lucas Andersen til Holland i 2012, og efter fire år i Holland skiftede danskeren til Grasshoppers i Schweiz. Her blev han senere udlejet til AaB, der denne sommer hentede deres tidligere profil hjem på en permanent kontrakt.

Lucas Andersen har spillet tre landskampe for Danmark.

9. Adam Sørensen (Lyngby)

Lyngby

Alder: 17 år og 183 dage
Sæson: 2017/18

For tre sæsoner siden brød Adam Sørensen igennem på Lyngbys førstehold, hvor det også blev til en scoring som 17-årig.

Lyngby rykkede som bekendt ned, men er nu tilbage i Superligaen, hvor Adam Sørensen stadig er at finde i truppen.

Den unge kantspiller har dog haft svært ved, at tilspille sig en fast plads hos de kongeblå, og benyttes ofte som back. I denne sæson har han været ude med en slem korsbåndsskade.

Adam Sørensen er dog stadig kun 19 år gammel, så der er massere fremtid i ham.

8. Nikolai Baden Frederiksen (Juventus)

Nikolai Baden Frederiksen

Alder: 17 år og 149 dage
Sæson: 2017/18

Endnu engang skal vi til en spiller der brød igennem i FC Nordsjælland. Faktisk blev det kun til 14 optrædener for ‘Baden’ i Farum-klubben, før Juventus hentede den unge danske angriber til klubben.

Han scorede sit første Superliga-mål i en 3-2 sejr over Randers FC, og et år senere blev han solgt til selveste Juventus, hvor han dagligt løber og træner med en spiller som Cristiano Ronaldo.

I denne sæson har offensivspilleren været udlejet til hollandske Fortuna Sittard, hvor det dog kun blev til to kampe.

7. Morten ‘Duncan’ Rasmussen (Stoppet)

Morten Duncan Rasmussen

Alder: 17 år og 105 dage
Sæson: 2001/02

Allerede som helt ung viste Morten ‘Duncan’ sin målnæse frem på øverste hylde. Han startede sin professionelle karriere i AGF, og blev fire år senere solgt til Brøndby IF.

I Brøndby fortsatte ‘Duncan’ bare med at score mål, hvilket sikrede ham et skifte til skotske Celtic. Her blev det til udlån hos Mainz, AaB og Sivasspor, inden den danske angriber skiftede til FC Midtjylland og fortsatte målscoringen.

Via AGF tog ‘Duncan’ til Pogon Szczecin i Polen, og sluttede denne sommer sin karriere i cypriotiske EN Paralimniou, og er i dag angrebstræner i FC Midtjylland.

I alt blev det til 108 Superliga-scoringer i 243 kampe for Morten ‘Duncan’ Rasmussen.

6. Mohamed Daramy (FC København)

Mohamed Daramy

Alder: 17 år og 83 dage
Sæson: 2018/19

I FC København løber der et 18-årigt stortalent rundt ved navn Mohamed Daramy. I foråret 2019 scorede Daramy sit første Superliga-mål, da han blev match-vinder i en hjemmekamp imod Esbjerg.

I alt er det blevet til 35 Superliga-kampe for unge Daramy, der har kvitteret med fire mål og fire assists. Men mon ikke, at den unge offensivspiller nok skal blive rigtig god i fremtiden, når han får lidt mere erfaring i rygsækken.

På næste side kan du læse videre om de fem yngste målscorere i Superligaens historie.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.